Bliv medlem af Brændkjærhallens Venner

Brændkjærhallens Venner

Foreningen ”Brændkjærhallens venner” blev oprettet ultimo 2017 med formålet at få bygget en Brændkjærhal, som et lokalt idræts- og kulturhus. Vi ønsker at skabe et socialt aktivitetshus med halfaciliteter tilknyttet. Huset skal være fællesskabsfremmende og indeholde faciliteter, der kan rumme og skabe grobund for, at mennesker mødes i alle aldre. Brændkjærhallen skal derfor kunne facilitere et socialt samlingssted med torvemiljø og stemningfylde – et moderne forsamlingshus og en fællesskabsfabrik. Brændkjærhallen skal være forankret i lokalområdet Brændkjær.

Brændkjærhallen blev indviet nov. 2021. Den benyttes dagligt af Brændkjærskolen og BAF (Brændkjær Aktivitets-Forening). Derudover benyttes hallens faciliteter af bla. rygtræningshold (fysioterapeut), den kommunale dagpleje, andre foreninger og fungerer som lokalt valgsted. Brændkjærhallens faciliteter udlejes til fest og andre arrangementer og udlejes både til private og virksomheder. Se mere på www.brændkjær.dk/lej-hallen

Brændkjærhallen ejes og drives af Brændkjærhallens Venner.


Bliv medlem af Brændkjærhallens Venner, det koster kun kr. 25,- om året pr. person

Brændkjærhallens Venner har også det formål at medvirke udviklingen af en Brændkjæridentitet.
Derfor har vi oprettet Brændkjær.dk som fælles lokal platform for aktiviteter i Brændkjær.

Byfesten med alle dets aktører er et godt eksempel på det stærke lokale engagement der er i Brændkjær.

Vedtægter: Vedtægter for foreningen Brændkjærhallens Venner – 1. februar 2021

På vegne af Brændkjærhallens Venner

Formand, Ole Pihl