Vi har modtaget denne opfordring fra kommunen, som vi gladeligt deler:

Niende runde af “Brændkjær Bestemmer” er nu sat i gang, så der er igen mulighed for at alle jer i Brændkjær skoledistrikt at få op til 5.000 kr. fra puljen i støtte til deres projekt.

Formålet med projektet er at øge trivslen og fremme frivilligheden i bydelen Brændkjær, så har du/I en god ide, som andre også synes er fantastisk, så er det nu den skal beskrives og indsendes – og så skal der fiskes stemmer, skabes opbakning og sættes kryds i kalenderen på afstemningsdagen, som er:

Lørdag den 27. november 2021 fra kl. 10.00 – 12.00 i den nye Brændkjær Hal.

Hvis du bor i Brændkjær skoledistrikt kan du komme og være med til at bestemme!

Selvom du ikke sidder med en idé eller et projekt, så lyder opfordringen til dig alligevel: Kom og vær med til at stemme på den idé, som du synes er bedst, og som fortjener at vinde. Det er hele tanken bag projektet Brændkjær Bestemmer, et nærdemokrati, hvor borgerne selv bestemmer over en sum penge, der er stillet til rådighed af kommunen.

Du får kun indflydelse på udfaldet, hvis du dukker op i den nye Brændkjær Hal.

Der vil blive serveret en kop kaffe og lidt godt til ganen.

Der vil være registrering fra kl. 9.30, hvor du vil få udleveret bevis for, at du bor i Brændkjær skoledistrikt, og dermed har lov til at stemme.

Af respekt for deltagerne ved arrangementet og det store arbejde, de hver især har lagt i deres projekter, kan man ikke komme og aflevere en stemme og gå igen.

Kommer man efter kl. 10.00, vil man ikke få mulighed for at stemme.